Forside  | Kurv | Bestill | Nyheter | Tilbud | Vilkår | Profil  | E-post  | Kundesenter | INFO | Butikker
Vis kurv

0 vare(r) i kurven 
I alt 0,00 NOK
Søk etter produkter
 
OVERSIKT OVER ALLE ISAGER GARNENE:
Vi vet at det er mye å sette deg inn i når det gjelder Isager garn, fordi det etterhvert er ganske mange typer, og fordi garntypene ofte kombineres og samstrikkes.
Derfor var vi veldig glad for å få denne inngående oversikten fra Isager, som vi nå ønsker å dele med våre kunder.

Ønsker du å få dette tilsendt på e-post, så bare ta kontakt

ISAGER GARNER

GARNERNE er primært klassiske garnkvaliteter til håndstrik, maskinstrik, hækling, broderi og vævning.
Alle garner er i rene naturfibre, og de ufarvede garner er velegnede til plantefarvning. Kvaliteter, som er markeret med *, egner sig fint til maskinstrikning
Og de kan bruges sammen i mønsterstrikninger.
Alle uldgarnerne egner sig til filtning

FARVESKALAEN er sammensat, så farverne passer sammen indbyrdes og på tværs af kvaliteterne. Vi laver sjældent om på farverne, da det er en skala bestående af GRUNDFARVER, hvoraf der altid er aktuelle farver imellem.

SPINNI – TVINNI – JENSEN YARN er producerede i Danmark
Ud over farverne findes der en naturfarve-skala bestående af 3 farver i en gråskala, med blanding af uld fra sorte og hvide får 2s – 3s – 4s, og en brunskala 6s – 7s – 8s.
Farverne 0, 2s, 3s indeholder ingen farvestoffer
I den brune farveskala indgår der farvestoffer, da det ikke altid er muligt at få tilstrækkelige mængder af naturbrune farver. Alle farver er indfarvede med hensyntagen til de høje miljømæssige krav, der stilles i Danmark og EU. Tvinni Tweed og de øvrige S farver er indfarvet på farve 2s eller 3s. Farverne 0, 2s og 3s egner sig fint til plantefarvning eller overfarvning med andre farvestoffer.

ALPACA 1 og ALPACA 2 er producerede i Peru, og kvaliteterne kan leveres i en naturskala uden farvestoffer: ECO garn. Disse garner er 100 % ufarvede og gennemgår dermed ikke samme kemiske proces, som er nødvendig for farvede garner, uanset hvor skånsomt man farver dem.

LØBELÆNGDER på 100 g garn
ISAGER SPINNI: 100 % uld (entrådet uldgarn)*
Løbelængde: 610 m
ISAGER TVINNI: 100 % merinould (totrådet uldgarn) *
ISAGER TVINNI TWEED: 100 % uld med mix af uld fra sorte får (se S på farvekortet) * Løbelængde: 510 m
ISAGER JENSEN YARN (ÅLJ): 100 % uld (tretrådet uldgarn)
Løbelængde: 250 m
ISAGER Alpaca 1:100 % alpaca fra Peru *
Løbelængde: 800 m
ISAGER Alpaca 2:50% alpaca og 50% uld fra Peru *
Løbelængde: 500 m
ISAGER HIGHLAND WOOL: 100 % uld fra Peru *
Løbelængde: 550 m
ISAGER HIGHLAND SILK: 80 % uld og 20 % silke
Løbelængde: 550 m
ISAGER MERILIN: 80 % uld og 20 % hør
Løbelængde: 416 m
ISAGER TWEED:70 % uld og 30 % mohair
Løbelængde: 400 m
ISAGER ARAN TWEED:100 % uld
Løbelængde: 160 m
ISAGER SILK MOHAIR: 75% super kid mohair og 25% silke Løbelængde: 848 m
ISAGER BOMULIN:75 % bomuld og 25 % hør *
Løbelængde: 420 m
ISAGER VISCOLIN: 50 % viscose og 50 % hør *
Løbelængde: 370 m
ISAGER PALET: 100 % bomuld
Løbelængde: 320 m
ISAGER KVARTET: 45% bomuld, 28% hør, 15% silke, 12% nældefiber Løbelængde: 400 m
ISAGER PLANTFIBER: 70 % ramie, 15 % hamp, 15 % bambus * Løbelængde: 300 m
ISAGER JAPANSK BOMULD: 100 % bomuld
Løbelængde: 630 m

OM GARNERNE

SPINNI – TVINNI – TVINNI TWEED og JENSEN YARN er danske garner
SPINNI er et entrådet uldgarn. I gamle dage i Island blev de entrådede uldgarner spundet i hånden og helst så fint og tyndt, at et færdigstrikket sjal kunne trækkes gennem en fingerring. Spinni er knap så tyndt, og vi bruger garnet i mange forskellige sammenhænge. Strikket i enkelttråd egner det sig rigtig godt til kniplingsstrikkede tørklæder, og det udmærker sig ved at bevare sin fine struktur, så tørklædet
ikke ”falder sammen”. I Isagers kollektion kan vi nævne tørklæder som Islandsk sjal og Domino sjal.
Vi strikker også lette bluser i enkelttrådet Spinni. Især har Helga Isager designet flere fine bluser i dette garn: Lemon, Robin, Lace, for at nævne nogle. Da Spinni er et entrådet garn, der er spundet i samme retning, egner det sig ikke så godt til glatstrikning på rundpind. Det strikkede stof vil have tendens til at vride sig skævt. Strikkes der mønsterstrikning, vil det som regel ikke være et problem. I mønsterstrikning med flere farver indgår Spinni ofte som en af kvaliteterne, og garnet er med sin smukke og karakteristiske struktur et smukt element i det strikkede stof.

Spinni bruges også som del af en tråd med andre kvaliteter. Her er nogle forslag: Spinni alene strikkes fint på en pindetykkelse mellem 2,5 og 3,5
Spinni og Alpaca 1 strikkes på pind 3 – 4
Spinni og Alpaca 2 strikkes på pind 3,5 – 4,5
Spinni og Silk Mohair strikkes på pind 4 – 6

Det er dog vigtigt altid at tænke på, hvilket udtryk man ønsker i det strikkede stof, om det kan tåle at være strikket løst eller bør være mere fast i strukturen. Et tørklæde kan f.eks strikkes meget løsere end en bluse.

TVINNI og TVINNI TWEED er udviklet af Marianne Isager i samarbejde med Skive Uldspinderi. Ulden i garnet er den fineste merinokvalitet, virgin wool, som er førstegangsklip fra lam. Fibrene er lange og fine, hvilket giver en meget holdbar kvalitet.
Vi plejer at sige, at det er vores bedste garn, og at det slides smukt. En trøje, strikket i Tvinni har en lang holdbarhed, hvis den behandles med omhu. Da garnet er tvundet med to tråde, egner det sig fint til glatstrikning på rundpind, og med sin lette vægt er det et garn, der kan bruges i mange sammenhænge både alene og i sammenstrikninger med andre kvaliteter i feks. Jacquardstrikning (Fair Isle strik og Norsk mønsterstrik)

Garnerne Highland og Alpaca 2 har samme løbelængde, og dermed kan de frit bruges i mønsterstrikninger med Tvinni og tilmed erstatte Tvinni.

Tvinni bruges også som del af en tråd med andre kvaliteter. Her er nogle forslag: Tvinni alene strikkes fint på en pindetykkelse mellem 2,5 og 3,5
Tvinni og Alpaca 1 strikkes på pind 3,5 – 4,5
Tvinni og Alpaca 2 strikkes på pind 4 – 5,5

Tvinni og Silk Mohair strikkes på pind 4 – 7

JENSEN YARN hed oprindeligt ÅLJ garn, og blev udviklet af strikdesigner Åse Lund Jensen i samarbejde med Skive Uldspinderi. Da garnet består af tre tråde, er det et fast og rundt garn, der egner sig rigtig godt til strukturstrikninger. Strukturen ses tydeligt i dette garn. Garnet har en utrolig god holdbarhed og slides smukt på samme måde som Tvinni. Vi anbefaler det især til sweatre, der bruges udendørs og til fritidsbrug. Marianne Isager bruger garnet i sin bog DÆXEL med herretrøjer, men vi bruger også Jensen Yarn sammen med andre kvaliteter:

Jensen Yarn alene strikkes fint på en pindetykkelse mellem 3 og 4 Jensen Yarn og Alpaca 1 strikkes på pind 4 – 6
Jensen Yarn og Alpaca 2 strikkes på pind 4,5 – 6
Jensen Yarn og Silk Mohair strikkes på pind 4,5 – 7

ALPACA 1 – ALPACA 2 – HIGHLAND – HIGHLAND SILK og MERILIN er garner fra PERU
ALPACA 1 er et fint, tyndt, 100% Alpaca garn spundet med 2 tråde. Vi bruger det alene, især til tørklæder, men mest i sammenstrikninger med vores øvrige garner. Ethvert garn ”løftes” ved at blive strikket sammen med Alpaca 1. Her kan der også leges med farverne. En tråd Alpaca 1 kan give en spændende farveeffekt isammenstrikning med andre farver. Tråden kan også binde farverne sammen, hvis der strikkes med mange forskellige farver i en model.

Alpaca 1 bruges primært som del af en tråd med andre kvaliteter. Her er nogle forslag:
Alpaca 1 og Spinni strikkes på pind 3 – 4
Alpaca 1 og Highland eller Tvinni strikkes på pind 3,5 – 4,5
Alpaca 1 og Isager Tweed strikkes på pind 4 – 5
Alpaca 1 og Jensen Yarn strikkes på pind 4 – 6
Alpaca 1 og Aran Tweed strikkes på pind 5 – 6

ALPACA 2 er et totrådet garn, der indeholder 50% uld og 50% Alpaca. Det kendetegnes ved at være blødt, og det egner sig rigtig fint til babytøj. Strikket alene er det smukt i en cardigan, men man må være opmærksom på, at det er bedst egnet til modeller, der ikke udsættes for meget slitage. Et blødt garn vil aldrig være så stærkt som et garn, der er spundet i en hårdere kvalitet og måske tilmed spundet fastere. Til gengæld er garnet meget fint til tørklæder og i sammenstrikning med andre kvaliteter:

Alpaca 2 og Spinni strikkes på pind 3,5 – 4,5
Alpaca 2 og Highland eller Tvinni strikkes på pind 3,5 – 5
Alpaca 2 og Isager Tweed strikkes på pind 4 – 5,5
Alpaca 2 og Jensen Yarn strikkes på pind 5 – 6,5
Alpaca 2 og Aran Tweed strikkes på pind 5,5 – 6,5

HIGHLAND er spundet af fåreuld fra Peru. Garnet er kendetegnet ved sine fine farver, der er et miks af forskellige nuancer, som farves ind i ulden, før den spindes. Highland er ikke så fast spundet som Tvinni og føles dermed blødere, men garnet kan erstatte Tvinni og Alpaca 2. I blødhed og holdbarhed ligger kvaliteten mellem disse to. Garnet indgår fint i mønsterstrikninger med andre kvaliteter, og det drejer ikke, når det strikkes på rundpind. Highland er rigtig fin strikket alene, men garnet kan også strikkes sammen med andre kvaliteter:

Highland alene strikkes på en pindetykkelse mellem 2,5 og 3,5 Highland og Alpaca 1 strikkes på pind 3,5 – 4,5
Highland og Alpaca 2 strikkes på pind 4 – 5,5
Highland og Silk Mohair strikkes på pind 4 – 7

HIGHLAND SILK er spundet i Peru og er et garn, der består af både uld og silke. Silken er med til at gøre garnet blankt, og det egner sig rigtig fint til babytøj og til tøj, der ikke udsættes for meget slid. Alene er det smukt, blankt og blødt, men holdbarheden øges betydeligt i sammenstrikning med andre fibre:

Highland Silk alene strikkes på en pindetykkelse mellem 2,5 og 3 Highland Silk og Alpaca 1 strikkes på pind 3 – 4
Highland Silk og Spinni strikkes på pind 3,5 – 4,5
Highland Silk og Tvinni strikkes på pind 4 – 5,5

MERILIN er et tretrådet garn med en blanding af uld og hør. Da garnet er tretrådet, er det rigtig fint i strukturstrikninger. Samtidig er det et blødt garn, der kan bruges af mange, som ellers ikke tåler uld. Hørfiberen lægger sig som en glat fiber over uldgarnet og er samtidig med til at give et fint farvespil i garnet, da hør ikke modtager uldfarven. Garnet er fint til børnetøj, men Marianne Isager har også f.eks. brugt det i sin bog DÆXEL til herretrøjer.

Merilin alene strikkes på en pindetykkelse mellem 3 og 3,5 Merilin og Alpaca 1 strikkes på pind 3,5 – 4,5
Merilin og Alpaca 2 strikkes på pind 4 – 5,5
Merilin og Silk Mohair strikkes på pind 4 – 7

ISAGER TWEED og ARAN TWEED er spundet og farvet i IRLAND
ISAGER TWEED er et entrådet garn med en blanding af uld og mohair. Garnet har et råt udtryk, men mohairfiberen i garnet er med til at gøre det bemærkelsesværdigt blødt og give et blankt skær. Garnet er velegnet til både indendørs og udendørs brug, og med sine små nister i andre farver har det en meget levende overflade.

Isager Tweed alene strikkes fint på en pindetykkelse mellem 3 og 4 Isager Tweed og Alpaca 1 strikkes på pind 3,5 – 4,5
Isager Tweed og Alpaca 2 strikkes på pind 4 – 5,5
Isager Twed og Silk Mohair strikkes på pind 4 – 7

ARAN TWEED er et tykt entrådet garn med en rå struktur. Det egner sig til tykke udendørs sweatre, men er også rigtig velegnet til boligtekstiler som plaider og puder ikke mindst i sammenstrikninger med Silk Mohair. Strikket sammen med Silk Mohair eller Alpaca 1 er garnet rigtig fint til tørklæder og huer. Selv om Aran Tweed kun leveres i få nuancer, kan det i sammenstrikning med andre garner se ud som om det findes i langt flere farver.

Aran Tweed alene strikkes fint på en pindetykkelse mellem 3,5 og 4,5 Aran Tweed og Alpaca 1 strikkes på pind 4 – 5
Aran Tweed og Alpaca 2 strikkes på pind 4,5 – 6
Aran Tweed og Silk Mohair strikkes på pind 4 – 7

SILK MOHAIR – BOMULIN – VISCOLIN - PALET – KVARTET og PLANT FIBER er Italienske garner

SILK MOHAIR er med sin blanding af silke og mohair et smukt, blødt og blankt garn, der har en lodden struktur. Vi bruger det primært i sammenstrikninger med andre garner, men det er også smukt alene især i enkelt design. Strukturstrikninger vil ikke ses i det lodne garn, med mindre det er strikket sammen med et glattere garn.

Silk Mohair bruges primært som del af en tråd med andre kvaliteter. Her er nogle forslag: Silk Mohair og Spinni strikkes på pind 4 - 6
Silk Mohair og Highland eller Tvinni strikkes på pind 4 - 7
Silk Mohair og Isager Tweed strikkes på pind 4 – 7
Silk Mohair og Jensen Yarn strikkes på pind 4,5 – 7
Silk Mohair og Aran Tweed strikkes på pind 4 – 7
Der kan strikkes på betydeligt tykkere pinde til sjaler, tørklæder og andre tekstiler, der gerne må være løse og lette.

BOMULIN er et tyndt ”sommergarn” bestående af 50 % Bomuld og 50 % hør (lin). Garnet er smukt og let, og det egner sig fint til lette sommerbluser eller børnetøj. I sammenstrikning med andre garner har det en smuk struktur. Vi bruger ofte Bomulin sammen med andre sommergarner, f.eks. i modeller som Palet, Smoothie og Musik, men det er også smukt i sammenstrikning med uldgarner.

Bomulin alene strikkes bedst på pind 2,5 og 3
Bomulin og Alpaca 1 strikkes på pind 3 – 4
Bomulin og Alpaca 2 strikkes på pind 3,5 – 4,5
Bomulin og Silk Mohair strikkes på pind 4 – 5

VISCOLIN har de samme egenskaber og samme strikkefastheder som Bomulin, og de to garner kan erstatte hinanden i alle mønstre

PALET er et tykkere ”sommergarn” end Bomulin, men det giver en spændende struktur i sammenstrikninger med andre garner. Farverne i Palet er et miks af mange farver, men uden at få ”striber” i strikningen, da farverne optræder som små pletter i garnet. Det er smukt, hvis det strikkes alene og især
i enkle modeller, men det er også et spændende garn at strikke sammen med andre kvaliteter. Farverne kommer bedst til udtryk i stribeforløb med f.eks. Bomulin, og her er model Palet et godt bud.

Palet alene strikkes på en pindetykkelse mellem 3 og 3,5
Palet og Alpaca 1 strikkes på pind 3,5 – 4,5
Palet og Alpaca 2 strikkes på pind 4 – 5,5
Palet og Silk Mohair strikkes på pind 4 – 6

PLANT FIBER og KVARTET har samme egenskaber og samme strikkefastheder som Palet, men garnerne er farvet på en anden måde, og der bliver dermed stribeforløb i garnet, hvis det strikkes ensfarvet og uden følgetråd. Stribeeffekten kan virke rigtig spændende i visse modeller, men hvis den ligger et forkert sted i modellen, kan den se ud som en fejl.

JAPANSK BOMULD er spundet og farvet i JAPAN
JAPANSK BOMULD er med sin smukke båndstruktur et spændende supplement til de øvrige garner. Umiddelbart virker garnet hårdt og papiragtigt, men det er 100 % Bomuld og bliver blødere i vask. Garnet giver en rigtig fin struktur i sammenstrikning med andre garner både som striber eller som del af en tråd. Vi bruger garnet i ensfarvede sommertoppe, men det er også rigtig fint i striber sammen med Bomulin.

Japansk Bomuld alene strikkes fint på en pindetykkelse mellem 2,5 og 3
Japansk Bomuld og Alpaca 1 strikkes på pind 3 – 4
Japansk Bomuld og Alpaca 2 strikkes på pind 3,5 – 4,5
Japansk Bomuld og Silk Mohair strikkes på pind 3,5 – 5,5

DYREVELFÆRD
Det kan være svært for vores leverandører at dokumentere forhold som dyrevelfærd, fordi ulden kommer fra forskellige dyrehold. Men uldleverandørerne oplever, ligesom os, en øget interesse på sporbarhed, kvalitet og ikke mindst dyrevelfærd. De er i fællesskab ved at udvikle et mærke, der dokumenterer, at ulden fra får til garn lever op til de høje kvalitetskrav, vi altid har været fortalere for. Vi håber på et tidspunkt at kunne bruge dette mærke på alle vores garner.

En af vores uldleverandører skriver:
Kontakten direkte til farmene giver os nogle åbenlyse kvalitetsfordele, fordi vi kan spore hvert enkelt parti uld tilbage til den farm, ulden kommer fra. Vi accepterer kun uld fra de farme, der lever 100 % op til vores krav om ”Best Farming Practises” og ”Animal Welfare”. Dette betyder, at vi kan garantere, at al uld, som er leveret med vores integritetsmærke, kommer fra får, som ikke har været udsat for f.eks, mulesing. Desuden garanterer vi, at vi, før ulden bliver vasket, tester hvert eneste individuelle parti for at sikre, at alle partier, som indgår i jeres samlede levering, lever 100 % op til kvalitetskravene for jeres uldtype. Til sidst garanterer vi, at alle leveringer er vasket med et miljøvenligt vaskemiddel, og at ulden ikke har været udsat for blegning, hvilket jo for begges vedkommende er vigtigt for miljøet.

 

INDFARVNING og MILJØ
Alle vores garner er indfarvet med farvestoffer, der overholder alle gældende krav og regler og har undergået grundige tests for uønskede og skadelige stoffer. Fikseringsevnen er høj – på ca. 95 – 98 %, og dermed anvendes en lille mængde farvestof, så miljøbelastning og vandspild formindskes.

TRIO
tå tråder av denne erstatter de vanlige sommergarnene. Flere, tidligere modeller er strikket opp i dobbel Trio, og de blir faktisk enda finere i dette garnet

INFO